Hesteskolen Hopla

Heste og mennesker

Heste har en enestående indvirkning på os mennesker.

Forsking har vist, at hvis du er sammen med en hest i blot 10-15 min - og du behøver ikke engang at ride på den - bare det at interagere med den, er nok til at udløse de positive neurotransmittere oxytocin (Kærligheds hormonet), serotonin ("Feel good" hormon) og dopamin (Belønnings hormon) i vores hjerne. Alle disse hormoner hjælper mod stress, ængstelse og uro. Derfor er heste meget brugt indenfor terapi til mennesker med stress, angst og PSTD. 

At arbejde med heste kan hjælpe os med at udvikle mange gode karaktertræk, som ansvarsfølelse, empati, lederskab, problemløsnings evner og samtidigt kan det booste vores selvtillid .

Ridning er sund motion, der styrker vores core, vores ballance, motorik og koordition. Bl.a. derfor er ridefys meget anerkendt fordi hestens bevægelser, hjælper patienter med at udvikle kropskontrol, ligevægstfornemmelse og forbedrer deres kropsholdning.  

Heste er nogle enestående væsner.

 

 

 

 


Horsemanship børnehold v. Rikke Hansen

Horsemanship skole for børn v. Rikke Hansen

2 Ledige pladser!

Aldersgruppe: 8-11 år (maks vægt 35-38 kg)

Lokation: Godrumvej 3, Hjøllund v. Hampen 

Horsemanship skole for børn er et unikt tilbud til børn, der gerne vil lære mere om hvordan man træner heste.

HMS børnehold er et kombineret ride/jordarbejde hold, hvor vi leger med ponyerne. Vi rider bl.a. uden sadel og øver små tricks og laver øvelser fra jorden og fra hesteryg, der styrker kommunikationen mellem rytter og hest.

Undervisningen foregår i et stille og roligt tempo så alle kan være med!

En lektion inkluderer undervisning i "klasselokale", små praktiske opgaver sammen med underviseren samt pasning, pleje og ridning af ponyen. Børnene opnår et flot ryttermærke for hver lektion.

Vi lærer dem forskellige samarbejdsøvelser, små tricks mv. Der formes et ganske særligt bånd mellem elev og pony ved denne form for træning, hvilket giver en følelse af øget selvværd og selvtillid efterhånden som man lærer at mestre nye færdigheder.

Eleverne lærer bl.a. at kommunikere med deres pony ved hjælp af kropsprog. De træner færsigheder som empati, tålmodighed, timing, samarbejde og lederskab. 

Det er små hold på maks. 5 elever. Vi starter helt fra bunden af, så alle uanset erfaring kan være med. 

Man træner den samme pony hver gang. 

En lektion varer ca. 60 minutter. 

Underviser: Rikke Hansen 

Hjælper: Selma


Horsemanship v. Julie Keller

Horsemanship for unge og voksne

Aldersgruppe:

11 til 99 år. 1 Ledig plads!

Lokation: Godrumvej 3, Hjøllund v. Hampen 

Til Horsemanship (HMS) træner vi ponyerne fra jorden af. Vi går i dybden og nørder med kommunikation mellem menneske og hest.

Vi kommer bl.a. omkring emner som: Basis positioner, Agility, Klikkertræning og Liberty træning. 

Maks. 5 elever. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs erfaring, så alle uanset niveau kan være med. 

Man træner den samme pony hver gang. Ridning er som udgangspunkt ikke inkluderet. 

Kunne du tænke dig at være med? Så skynd dig at sende os en besked via tilmeldings siden! 

Underviser: Julie Keller fra Positiv Horsemanship